
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:45
- Pris
- Adgang: Gratis
- Bibliotek
- 1. Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
Kom med tilbage til den 9. april 1940 og månederne derefter. Ikke i Danmark, men i Norge, hvor kampene mod de tyske invasionsstyrker fortsatte ind i forsommeren det år, og hvor udgangspunktet for den nazistiske besættelse derfor blev et lidt andet.
Vores musikformidler, Mik Stegger, plejer jo mest at udfolde sig om Beethoven-symfonier og elguitarens historie, men ved dette historiske foredrag kan du få en noget anderledes fortælling fra ham.
Mik havde i helt konkret forstand en forfader i forreste frontlinje dengang, nemlig oldefaderen Otto Ruge, der var general i den norske hær og pludselig blev chefen for det hele, da en ung nation kæmpede mod en overvældende okkupationsmagt.
I Norge lever heltefortællingerne fra dengang i bedste velgående, men Otto Ruge er ikke nødvendigvis en af dem, der fremhæves allermest. Kom og hør hvorfor, når Mik ruller fortællingen ud om 60 dramatiske dage i vort nabolands historie.