Konkurrence: Lav dine egne billeder med AI
Hvordan skal fremtidens folkebibliotek se ud? Hvad er det bedste sted at læse? Hvordan ser den perfekte bogreol ud?
Af Marie Have Qvist
![Fremtidens folkebibliotek AI](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-02/Fremtidens%20folkebibliotek_1.png?h=ef644f26&itok=hk1tVtcZ)
I anledning af Randers Biblioteks tema i foråret 2025: ”AI – ven eller fjende? Spot på ny teknologi” skal vi lege med kunstig intelligens. Med AI kan man skabe alverdens spændende billeder og illustrationer. Hvis man ændrer en lille smule i prompten (det vil sige beskrivelsen af, hvad man beder den kunstige intelligens om at gøre), så ændrer hele udtrykket sig.
Tema for februar: Hvordan skal fremtidens folkebibliotek se ud?
Tema for marts: Hvad er det bedste sted at læse?
Tema for april: Hvordan ser den perfekte bogreol ud?
Send dit bud via Randers Biblioteks facebookside eller til koma@randersbib.dk.
Du kan sende en beskrivelse til os, og så laver vi et billede til dig – eller du kan selv komme med dit bud, hvis du er vant til at bruge kunstig intelligens.
Vi udstiller nogle af billederne i biblioteksrummet, og det bliver muligt at stemme på din favorit.
Det bedste billede inden for hver kategori bliver præmieret med et gavekort til Kulturcaféen på 500 kr.