Godt du kom

Godt du kom

Projekt: Godt du kom 
Projektperiode: Januar 2024 - december 2025
 

Om projektet GODT DU KOM
- Biblioteket som øvelsesarena for unge med skolevægring
Børn og unges mistrivsel og stigende skolefravær er en samfundsudfordring, der fylder i den offentlige debat. Fagpersoner peger på, at børn og unge oplever et stort præstationspres, men noget tyder på, at biblioteket og andre kulturinstitutioner kan være et helle for nogle af disse børn og unge.

Projektet har haft til formål at undersøge, hvordan biblioteket kan tilbyde trygge rammer, hvor deltagerne kan styrke sociale færdigheder og booste trivslen gennem det præstationsfrie kulturtilbud: ”Godt du kom". Målet har været at udvikle et koncept, som andre aktører i Danmark kan blive inspireret af.

Målgruppen
Børn fra 4.-6. klasse og unge fra 7.-10. klasse, som blev udvalgt ud fra kriterier, der tog afsæt i elementer som skolefravær og mistrivsel.

Aktiviteter
Målgruppen blev tilbudt et otte-ugers forløb, hvor de kunne deltage i forskellige kreative og underholdende værksteder faciliteret af både Randers Bibliotek og lokale samarbejdspartnere. De fik også et lokale som en fast base på biblioteket. 

Varighed
Projektets forløb blev afprøvet over fire gange i perioden januar 2024 til december 2025, hvor konceptet løbende blev justeret og tilpasset.

Samarbejdspartnere og støtte

Projektet blev finansieret med midler fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje.

Projektorganisering og kontakt
Projektejer: Randers Bibliotek

Projektdeltagere: Repræsentanter fra Randers Bibliotek, UU Randers, PPR, lokale kultur- og uddannelsesinstitutioner i Randers Kommune.

Projektledere:
Signe Winther Brinkmann: sb@randersbib.dk / tlf. 8710 6898
Bettina Boddum: bbo@randersbib.dk / tlf. 8710 6812

Resultater:
siden her kan du læse om det tilbud, som projektet har resulteret i.   

Artikler:
Vil du vide mere om ”GODT DU KOM” kan du dykke ned i artikler, som har været publiceret i medierne: